Christian V 1670 -1699

                               

                              Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Peder Byfoged.


Ordningen med, at byfogeden skulle hente sin løn i den bødekasse, som var underlagt ham, førte ofte til, at han ingen løn fik. Der kom simpelt hen ingen penge i kassen. Således var det i 1666, da Peder Pedersen overtog bestillingen. Han fik allerede løn til gode det første år. Der var kun kommet 9 mark ind, som den tidligere byfoged, Søren Hansen, og hans skriver betalte i ”Førlovspenge”, da de flyttede til Hovedstaden.
Der gik tre år, før Peder byfoged rejste ind til København med sit regnskab. Der var stadig underskud, og da renteskriveren kun kvitterede for det, måtte han gentage rejsen sener på året, hvilket medførte store udgifter til fortæring og vognleje undervejs.
Blandt borgerne var der flere, der havde tilnavnet Skaaning. Det var skåninge, som ikke ønskede at blive under fremmed herredømme efter krigen, eller som på et eller andet tidspunkt var kommet til byen. Bogmesteren, Reinhold Smed, døde i 1668 og afløstes af Peder Christensen.
I 1670 oplevede man igen en henrettelse i byen. En tjenestepige, Ellen Madsdatter, havde født i dølgsmål og taget livet af barnet. Pigen Gertrud, som vidste at Ellen skulle have et barn, men skjulte det, blev også tiltalt. Begge piger var flygtet fra byen, men efter en del søgen fandt byfogeden den i Rønnede. Den sørgelige historie endte med Ellens henrettelse. Gertrud blev ”slået med Kagen”, som stod ved rådhuset. Begge fik deres gods konfiskeret til dækning af udgifterne.
Der var dengang ca. 362 indbygger i Store Heddinge, og kun Sakskøbing var med sine 272 betydelig mindre.


Omkring den Skånske krig.
Byen havde i en del år været skånet for indkvartering, men i en periode under den skånske krig (1675-79) fik man 16 ryttere at trækkes med. Der kom ingen lejermålsbøder i kassen. Rytternes tilstedeværelse ført også til ulykker. En tolvårs dreng kom til at skyde sin søster med en rytters pistol, og en borger blev stukket ihjel af en rytter. Denne blev senere halshugget i Køge for sin ugerning.


Kirkens sammenstyrtning.
I samme periode styrtede taget over kirkeskibet ned ved en brand efter et lynnedslag og ødelagde orglet. Organisten, Albrecht flyttede fra byen sidst i 1674. Kirken skulle selv bekoste istandsættelsen, og der gik nogle år, hvor gudstjenesten foregik under vanskelige forhold, ofte under åben himmel. I 1677 stod kirken genopbygget, men kort efter faldt taget ned igen på grund af en murermesters skødesløshed. Samme år blev Kirkeskoven hjemsøgt af en stor brand. Kirkens økonomi var efterhånden hårdt ramt, og tilsyneladende måtte den skille sig af med nogle af sine gårde på Stevns for at klare udgifterne . Endnu i 1680 arbejdede man på kirken, og det vides ikke, hvornår genåbningen fandt sted.
I landsognet fandt en anden form for indkvartering sted i de år. Visse gårde var udlagt til rytterhold, og beboerne tog mere aktivt del i den skånske krig. Selv en lille landsby som Råby var præget af krigen. Det oplyses således i et skattemandtal fra 1678, at Sidse, Lavrids Thyges, og Inger Rytters havde mistet deres mænd i krigen. Anders Kromand, tre husmænd og nogle inderster var i Skåne ”for ar grave” .



Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Egestræde 14

4660 Store Heddinge

tlf. 56 50 36 54

adm@stevnslokalarkiv.dk


Åbent:

mandage kl. 15 - 20

onsdage kl. 10 - 12

lukket mellem jul og nytår

Du kan også finde lokalarkivet

på Facebook

Klik på billedet

Vi er stærkt igang med at indskrive lokaliteter og oplevelser i Historisk Atlas, som er en landsdækkende portal. Historisk Atlas indeholder en stor mængde oplysninger om steder og begivenheder, siden er værd at besøge.

Se Historisk Atlas