Frederik IV 1699-1730

                               

                              Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Tingdage.

Den nye byfoged, Søren Nielsen Mørck, boede i gården på hjørnet af Algade og Egestrædet. Han var tillige skriver ved herredstinget, som havde tingdag på Tryggevælde tinghus om tirsdagen. Det var sikkert nødvendigt at forene de to embeder, da man igen var kommet ind i en periode, hvor der ingen løn blev til byfogeden. Som nævnt før skulle fogeden tage sin løn fra den kasse (sagefaldet) som var underlagt ham, men som det fremgår af en erklæring fra Søren Mørck i 1699, havde bytinget ikke haft mange af den slags sager til behandling i de otte år, han havde været ved bestillingen. Det var især galt i 1697. Byfogeden søgte derfor hos byskriveren, Jørgen Melchiorsen Busch, for at denne kunne bevidne, hvor sløje årene havde været. Som det fremgår at skriverens svar, foregik navneopråbet på stokkemændene ”på kirken”.

”Til tjenlig Gensvar: Da havde jeg efterset min tingbog, siden I blev byfoged, og finder mange steder, 8 og 9 mindre og mere tingdage, som jeg ikke for mangfoldighed vil regne. Men anno 1697, fra den 28. juni til den 29. november, som er 23 tingdage, var ej nogen på tinget at forrette uden 8 mands opkrævning på Kirken”.


Storms Boder.

Foran Movrids Mandixes gård lå byens største lejevåning, som var på 8 boder. (arealet omfatter nu Algade 24-28). De tilhørte gårdens ejere i al dens tid.

Da forpagter Rasmus Storm på Gjorslev i 1698 købte gården, fik boderne navnet ”Storms Boder”. Han blev dog boende på Gjorslev endnu en del år og lejede sin købstadsbolig ud. En kaptajn ved oberst Berners regiment ses i nogle år fremover at have boet med sin familie i Storms gård.


Torv og Ting.

Det gamle rådhus lå på Torvet foran præstegården. Stedet var en værdig plads for byens hus. Det omtales i 1708 som et teglhængt bindingsværkshus på 8 fag.

To fag, som indeholdt arresten, var beklædt med tykke egeplanker, for at fangerne ikke skulle bryde ud gennem kridtstenstavlene. Udenfor stod byens kag, som var betegnelsen for den forhøjning, hvor pælen og gabestokken var anbragt. En del træværk i kagen blev fornyet samme år.

Torv og kirke hørte sammen. I ly af kirken og med bytinget i ryggen fandt man den torvefred, som var nødvendig, for at handlen kunne foregå i fordragelighed. Byens markeder havde siden middelalderen været holdt i tilknytning til en helgendag. Kirkens to største klokker, som hver vejer godt 1.000 kg, og som har lydt over by og egn i århundreder, kunne sikkert fortælle lidt om, hvilke dage det var. Den ældste er fra ca. 1330. Den anden er viet til Katharina af Alexandria og bærer derom en indskrift på latin, der lyder oversat: ”Mogenrøde, Sancte Katerines i Heddingmagle, under Herrens år 1457”. Den mindste klokke, som er fra 1300, hang i åbningen ud mod Tovet og blev benyttet som tingklokke.


Morten Alsing.

I 1702 fik man igen en ny byfoged, Morten Alsing, der på grund af sit temperament og sin levemåde gjorde sig bemærket ved flere lejligheder. Måske var grunden den, at de 25 år, han fungerede, var de vanskeligste i byens nyere historie. Han prøvede straks ved sin tiltræden at indføre ordnede forhold i den lille købstad, blandt andet antog han en vægter, som man havde manglet længe. Stillingen var ikke længe besat. Der var ikke råd til at holde vægter. Selv fik han ingen løn i flere år. Hans embede som skriver ved Tryggevælde herredsting var forhåbentlig mere indbringende. Fire år efter sin tiltrædelse flyttede han ind på Algade i en våning på 10 fag (nuværende nr. 35), som tidligere havde været beboet af byfoden Peder Pedersen.

                                                         Retssager fra Frederik 4`s tid.


Herremanden Rasmus Ibsen.

Kom man som tilflytter til byen, skulle man indenfor en vis tid søge om borgerskab, dersom man ville nedsætte sig som håndværker, handlende eller avlsbruger. Selv en gårdmandssøn, der var født i byen skulle have borgerskab, såfremt han overtog faderens gård. Han henvendte sig en tingdag på rådhuset og aflagde med oprakte fingre sin borgerlige ed og erklærede, at han ville ernære sig ”ved avlings brug”. Eden blev afgivet til byfogeden i kongens navn. Nogle undlod at søge borgerskab, men så fik de en påmindelse. Blandt disse var den tidligere herremand på Frøslevgård, Rasmus Ibsen, egnens værste bundeplager, som i 1705 købte en gård (Algade 23) over for Rasmus Storms gård. Seigneur Rasmus Ibsen havde en temmelig broget fortid. Han begyndte som forvalter for dronning Charlotte Amalie på Gjorslev og Søholm. I 1691 blev han arresteret på grund af uorden i sine regnskaber. Alligevel formåede han at overtage Frøslevgård samme år. Her spillede han den fornemme mand og lod en tjener ledsage kareten, når han kørte ud på besøg hos dronningens forvaltere. På vejen hjem fra et besøg på Højstrup dræbte et lyn en dag kusken og begge heste. I kareten sad Rasmus Ibsen med sin kone og deres tre børn.de kom intet til. Den store mand på Frøslevgård førte den ene proces efter den anden. Den kendte digterpræst og oldgransker Jørgen Sorterup til Lyderslev og Frøslev kunne tale med om det, for hans indtægt blev mindre og mindre, efterhånden som fæsterne rømte fra godset. En sag fra 1703, som omtales ”Acta Synodalia”, vidner om herremandens voldsomme adfærd: Store bededag var Rasmus Ibsen efter gudstjenesten i Frøslev kirke gået op til alteret og havde overfaldet Jørgen Sorterup ”med skænderi og trussel”, og han havde på samme dag drevet sine bønder til hoveriarbejde.


Da Rasmus Ibsen i 1704 måtte forlade Frøslevgård, lå 14 af Frøslevs 21 gårde i ruiner og var forladt af beboerne. Dronningen meldte sig som køber ved auktionen og blev nu på nær Juellinge ejer af hele Stevns.


Rasmus Ibsen forsatte, da han kom til Store Heddinge, med sine processer. Han havde selv, da han flyttede fra Frøslevgård, ulovligt medtaget alt, hvad der kunne fjernes: lofter, døre, paneler, vinduer, kakkelovne og gulvsten. Forskellige ting blev der ikke brug for i den lille gård i Store Heddinge, så han lå inde med er helt overskudslager. En dag, da han var bortrejst, forsvandt der imidlertid nogle duge, lagener og omhæng fra lageret. En mand, som tidligere havde arbejder på Frøslevgård, oplyste, at tingene var bragt over til genboen, en velagtet boger i Store Heddinge. Man ransagede han gård, men fandt intet.


Alligevel forsatte Rasmus Ibsen processen mod borger, og da denne firårige datter en dag i leg var kravlet op i Rasmus Ibsens store maskekar, som stod i porten, pryglede han hende med et spanskrør efter først at have spurgt hende, hvem hun var datter af. Det kostede den tidligere herremand en klækkelig bøde.

Det viste sig senere, at det var Rasmus Ibsens egne børn, som havde fjernet effekterne. Han lod en datter efterlyse ved bytinget. Hun skulle efter sigende have taget ophold i Lille mølle. Ingen måtte efter denne advarsel huse hende dag eller nat.


En anden gang beskyldte han Jens Skomagers ”Tyveunger” for ar have stjålet kål fra gårdens have. Det kom i den anledning til et voldsomt opgør i skomagerens hus. Skomageren var et øjeblik gået hen byfogeden, men konen forstod at forsvare sig. Kun bevæbnet med et kosteskaft gik hun ti angreb mod Rasmus Ibsen, som havde trukket sin kårde. Til alt held kom Jens Skomager hurtigt tilbage. Han bevæbnede sig med en brøndkrog, og snart efter lå den tideligere bondeplager forslået i rendestenen.

Rasmus Ibsen sagsøgte skomageren ved bytinget. Der blev afhørt 11 vidner, men sagen blev til sidst henlagt. Ingen havde noget tilovers for Ibsen. Han solgte sin gård i 1708 og flyttede Bous mølle i Havnelev, hvor han døde året efter.


Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Egestræde 14

4660 Store Heddinge

tlf. 56 50 36 54

adm@stevnslokalarkiv.dk


Åbent:

mandage kl. 15 - 20

onsdage kl. 10 - 12

lukket mellem jul og nytår

Du kan også finde lokalarkivet

på Facebook

Vi er stærkt igang med at indskrive lokaliteter og oplevelser i Historisk Atlas, som er en landsdækkende portal. Historisk Atlas indeholder en stor mængde oplysninger om steder og begivenheder, siden er værd at besøge.

Se Historisk Atlas