Nyt fra arkivet

Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Fotosamarbejde.

 

Stevns Lokalhistoriske Arkiv og Stevns Fotoklub har startet et fælles projekt, som vi har kaldt: ”En fotodokumentation af landsbyer/byer på Stevns 2015.”

Arkivet ønsker at få samlet billeder af vore landsbyer, som de ser ud i dag. Arkivet har allieret sig med medlemmer af Stevns Fotoklub om at tage billeder af gader, gademiljøer, butikker og bygninger. Arkivet har masser af gamle fotos og ønsker at få taget nye fra de samme lokaliteter, fordi vi også har en pligtigt til at indsamle fra nutiden til gavn for kommende slægter. Projektet vil i hvert fald strække sig ind i det næste år.

 

Lille Heddinge smedie

Matrikelkort.

 

Alle martrikelkort er nu scannet og kan ses på www.Arkiv.dk hvor de kan søges via matrikelnummer eller adresse.

Takket være Stevns kommune, som har lånt os en stor scanner, er det lykkes for os at få det gjort.

Store Heddinge købstads historie indsamlet af Børge Green

 

Lokalarkivet har i mange år haft ringbind stående med optegnelser fra Store Heddinge Bys Historie. De kaldes i daglig tale blot for Børge Greens notater, opkaldt efter den Køgeborger som samlede materialet.

Materialet er primært resumeer af dokumenter i Rigsarkivets samlinger. Det der gør det unikt er, at det her er samlet i en meget lettilgængelig form: Børge Green har hentet oplysningerne i Rigsarkivet i mange tusinde forskellige håndskrifter, dokumenter, pergamenter, protokoller osv. Skriften er oprindeligt gotisk og det kræver en trænet læser at kunne tilegne sig den viden.

 

Børge Greens arbejdsform var den, at han læste dokumenter på Rigsarkivet. Hver gang han stødte på omtaler af Store Heddinge, lavede han sig et et notat om sagen. De fortæller ikke en sammenhængende, kronologisk historier om byen. Tværtimod indeholder de historier om alt mellem himmel og jord.

 

Green Notater er skrevet af/digitaliseret, de vil løbende komme på undersider til dette emne - undersider som indeholder spændende beretninger om byens historie.

 

Se nærmere på siden under "Lokale historier" - klik

 

Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Egestræde 14

4660 Store Heddinge

tlf. 56 50 36 54

adm@stevnslokalarkiv.dk

 

Åbent:

mandage kl. 15 - 20

onsdage kl. 10 - 12

lukket mellem jul og nytår

Du kan også finde lokalarkivet

på Facebook

Klik på billedet

Vi er stærkt igang med at indskrive lokaliteter og oplevelser i Historisk Atlas, som er en landsdækkende portal. Historisk Atlas indeholder en stor mængde oplysninger om steder og begivenheder, siden er værd at besøge.

Se Historisk Atlas