STEVNS FØR OG NU 2025

I STEVNS FØR OG NU 2025 præsenteres en række artikler med tråde bagud og op til i dag.

Nedenfor omtales et udvalg af artiklerne med henvisning til placering i årbogen.

Kirken er et gammelt hus, men fællesskabet består

Stevns Valgmenigheds kirke blev indviet 28. december 1887. I flere artikler og mindeskrifter om valgmenigheden slås det fast, at historien begynder omkring 1875. Man kan således med god ret sige, at det åndelige fællesskab, som lever den dag i dag med sin kerne på Sydstevns, fylder 150 år, mens disse linjer skrives.

1875 er tre år efter Grundtvigs død, hvor Danmark befandt sig i en åndelig reformation – ikke mindst i landdistrikterne. Højskoler, friskoler og frimenigheder skød frem, andelsbevægelsen blomstrede, forsamlingshuse blev bygget i mange landsbyer, og den folkelige bevidsthed om frihedsrettigheder og selvbestemmelse voksede og påvirkede livet blandt mange mennesker over hele landet. Et stykke dansk kulturarv tog form.

Læs videre i STEVNS FØR OG NU 2025, fra side 7.

Et tidligt billede af Stevns Frimenighedskirke, der stod klar til indvielse 4. juledag 1887. Foto: Stevns Lokalhistoriske Arkiv.

Stormfloderne 1872 og 2023

I november 1872 blev Danmark ramt af en hård sydvestenstorm. Den kom helt ude fra Atlanterhavet, og i 3 dage pressede den vandet op i Den Botniske Bugt. Da vinden pludselig vendte og drejede om i nordøst, blev den til en orkan, og vandet kom med voldsom kraft tilbage og oversvømmede de østvendte kyster.

Orkanen var årsag til uhyggelig mange strandinger langs de østvendte kyster, og med tab af menneskeliv. Men også heroiske redninger udført af bønderne langs kysten. På Arkivet findes dramatiske historier om nogle af disse redninger.

Stort set de samme vejrforhold gjorde sig gældende godt 150 år senere i oktober 2023, hvor en stormflod igen kom med enorm styrke, og der skete store ødelæggelser langs kysten, hvor alle havneanlæg ved Stevns blev meget hårdt medtaget.

Stevns Lokalhistoriske Arkiv efterlyste efterfølgende billeder og videoer, så vi i modsætning til 1872, vil have billeddokumentation for stormflodens rasen i 2023. Arkivet har modtaget godt 300 billeder og små videoer rundt omkring fra hele Stevns.

Læs videre i STEVNS FØR OG NU 2025, fra side 25 og på efterfølgende temasider.

Rødvig Havn blev også i 1872 ramt hårdt. Her ses østmolen efter stormen 1872.

Kvindelige politikere på Stevns

Op gennem 1800-tallet lød kravet fra den vestlige verdens friheds- og kvinderetsforkæmpere , at menneskerettighederne og det politiske medborgerskab skulle omfatte alle uanset køn og social status. Disse idéer nåede også Danmark. Men da demokratiet blev indført med Grundloven af 5. juni 1849, var det, som i så mange andre lande, et demokrati for de få.

Kun ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 år var stemmeberettigede og valgbare – hvis de vel at mærke havde indfødsret, ikke havde modtaget fattighjælp, som de ikke kunne betale tilbage, ikke var i tjeneste hos andre mænd uden at have egen husstand og havde rådighed over deres bolig.

Kvinderne, halvdelen af landets voksne befolkning, var imidlertid ikke inkluderet i det politiske medborgerskab.

Flere andre grupper af befolkningen var ligeledes udelukket fra politiske rettigheder, nemlig: Fruentimmere, Folkeholdere, Fattige, Forbrydere, Fjolser, Fallenter og Fremmede.

Den fortsatte kamp for kvindernes valgret resulterede i, at kvinder opnåede kommunal valgret i 1908 og fuld politisk valgret med den nye grundlov i 1915.

Læs videre i STEVNS FØR OG NU 2025, fra side 29.

Nogle kalder fejlagtigt valgretstoget for et ”takketog”. Formanden for dansk Kvindesamfund i 1915, Gyrithe Lemche,skrev om toget: ”Det skal være et vidnesbyrd om, at vi paaskønner og værdsætter den borgerret, som Mænd af alle Partier er enedes om ikke længere at udelukke os fra”. Valgretten blev altså opfattet som en rettighed og derfor ikke som noget, de skulle takke for.

Kystpolitiet på Stevns 1817 - 1865

Stevns Klint har i mange århundreder spillet en stor rolle som forsvarspunkt med mulighed for overvågning af Øresund og Østersøen overfor arvefjenden Sverige, men også mod farvandet mod Møn og Tyskland. Helt tilbage til middelalderen - med krigene mod venderne og korstogene i Baltikum – var Stevns et vigtigt knudepunkt. Så der eksisterede stort set altid en form for kystvagt på klinten.

Under Store Nordiske Krig var der 8 skanser og kanonbatterier fra Rødvig til Køge Sønakke. Holtug Skanse spillede blandt andet en rolle under svenskekrigen, hvor Svend Poulsen (Gøngehøvdingen) fik stilling som leder af kystvagten på Stevns Klint.

Ved Kongelig Plakat af 28. februar 1817 etablerede Danske Cancelli på kongens befaling et kystpoliti, som skulle strække sig fra Isefjordens munding til Køge inddelt i 4 distrikter, men allerede i april samme år udvider man med et distrikt fra Køge Syd til Feddet, som kommer til at hedde Stevns Kystpolitie District.

Det nyligt oprettede kystpoliti bliver oprettet under Københavns Politi for at udvide kontrollen med indenlandske og udenlandske rejsende, varetransport, løsgængeri og imødegåelse af epidemier. I Hof- og Statskalenderen for 1818 ses det, at Stevns Hoveddistrikt er ledet af godsforvalteren på Gjorslev, landvæsenskommissær Mathias Wilhjelm.

Stevns Kystpolitie District blev opdelt i 6 underdistrikter med hver sin distrikts-kommissær, som var “Private, i Underdistriktet bosatte, Personer, som dertil findes villige og duelige”.

Læs den spændende artikel om Kystpolitiets arbejde med overvågning af alt og alle i årene 1817 til 1865. Artiklen starter på side 59.