Den tyske besættelse ophører kl. 8 i dag.

Glædesrus, da Kapitulationsmeddelelsen kom.

Meddelelsen om kapitulationen blev Storehedinge fejret på meget forskellig vis. Alle restaurationer lukkede til sædvanlig tid, men alligevel satte budskabet sit festlige præg over byen.

Usædvanlig mange mennesker var på gaden umiddelbart efter nyheden, og overalt lød det mand og mand imellem: ”Har du hørt det?”
Som en løbeild var nyheden blevet kendt, og de mennesker, der ikke havde hørt radioen blev hurtigt gjort delagtig i den sensationelle nyhed, som vi alle til det sidste ventede ville komme. Alle bragte beredvilligt det glade budskab videre, så der sikkert kun var gået ganske få minutter, før alle havde erfaret denne bedste nyhed i de sidste fem år: Danmark var atter et frit Land.
Folk ville simpelthen ikke tro det, og vore telefoner stod ikke stille i den første time efter det lykkelige budskab. Vi kunde selvfølgelig kun give vore læsere det bedste håb om sandheden i budskabet, og utallige var de i øvrigt ganske uberettigede lykønskninger, vi modtog i den anledning.

Glade Mennesker med Dannebrog i hænderne på gaden.
Hvorfra de nu kom, ved vi ikke, men pludselig havde folk på gaderne hænderne fyldt med små
dannebrogsflag, ja så galt hundene paraderede ned deres herrer med et Dannebrog højt vajende. Ja, der var glæde overalt på gaden, og man var ikke i tvivl om, hvad der var på færde, når man så de store folkemasser i gaderne og længe, ja til langt ud på natten, kunne man se lys i folks vinduer. Det blev en aften og en nat, der tog meget hårdt på de knappe elektricitetsrationer, men hvad gjorde det, den længselsfuldt ventede fred var endelig kommet. I mange, mange Storehedinge-hjem blev der festet til langt ud på natten, så godt de små lagre originale varer, der var gemt til denne specielle dag tillod det, og denne aften kunde man simpelthen ikke være alene, man skulle have gæster, og gå i seng kunne der ikke være tale om.