NB !!!

Arkivet respekterer den nye databeskyttelseslov, gældende regler for offentliggørelse af billeder samt ophavsretsloven.

- se behandling af persondata.

Barup

Barup hører under Hellested sogn.

Barup er kendt tilbage i året 1256 under navnet Barnæthorp, 1421 Barnorp, 1471 Barrop, 1474 Barnerup og i 1488 Barrøp.

Forstavelsen stammer måske fra mandsnavnet Barni, og endelsen -rup viser, at det er en udflytter landsby.

I 1680 bestod Barup af 8 gårde samt et husmandssted, som alle først var underlagt godset Juellinge senere Bregentved.

Gårdmand Ole Jensen

En af Barups gårdmænd, Ole Jensen, Elverhøj,( Barup Bygade 4) byggede i kridtsten fra Stevns Klint en friskole på noget af gårdens jord. Friskolen startede d. 1.9. 1884 med Jens Pedersen som lærer. Han var gårdmandssøn fra gården Abildhøj, og uddannet på Gjedved Seminarium.

Han blev afløst af Andreas Hansen, uddannet fra Vordingborg seminarium, og var lærer til skolen lukkede i 1901, da Hellested kommunale skole blev bygget. Bygningen blev brugt som brugsforening fra 1913 til 1972.

Ole Jensen blev også foregangsmand med hensyn til mejeribrug i sognet.

I 1885 indrettede han et ”gårdmejeri” i en af sine udlænger på gården, og ansatte den unge mejerist Kristen Kristensen Tange, som senere blev højskoleforstander for Langelands Landbrug og Husholdingsskole i Rudkøbing. Gennem 12 år sendte mange producenter deres mælk herop, indtil Hellested andelsmejeri blev opført.

Elverhøj

På grænsen mellem Barup og Hellested ligger bronzealderhøjen, Elverhøj, med udsigt ud over Tryggevælde Ådal. Højen adskiller sig ikke fra andre lignende høje i området, men den blev berømt på grund af det gamle sagn, der knytter sig til den. Man fortalte, at i høsttid efter mørkets frembrud stod højen på gloende pæle og elverpigerne dansede rundt om den. Hvidtjørnen på højen, skulle være en gave til højens folk fra høvdingene fra Stevns. Elverfolkene passede så godt på busken, at heste, der spiste af den, døde. I 1600-tallet nedskrev sprogforsker og folklorist Peder Syv folkevisen ’Jeg lagde mit Hofvet til Elver-Høy’. Peder Syv var præst i Hellested, der ligger en kilometer fra højen. Folkevisen blev inspiration for Johan Ludvig Heiberg, da han skrev stykket ’Elverhøj’ i 1828. "Elverhøj" blev til Danmarks nationalskuespil. Få år senere, i 1842, var det så H. C. Andersens tur til at lægge sit hoved til Elverhøj og han skrev efterfølgende eventyret af samme navn. Stevns er fra gammel tid betragtet som Elverkongens rige, hvor han regerede som enehersker. Hyppigst havde han nok sin bolig i Elverhøj, selv om sagnene også nævner hans hule i klinten og et kammer i Store-Heddinge Kirke.

Brugsen

Hellested Brugs havde et uddelingssted i Barup, men man vedtog på en generalforsamling at afstå dette til medlemmerne i Barup. På et stiftende generalforsamling på Barup skole maj 1914 kunne man vedtage at åbne en selvstændig brugs, og 1. juli 1914 blev den første uddeler Lars Olsen ansat. Brugsen blev lukket i 1972.

Ikke alle brugsuddeler havde et heldig ry blandt lokalbefolkningen. En af dem blev afskediget fordi brugsuddelerens kone havde været for gavmild med brugsens varer til deres børn i København uden om regnskabet. Dette fik smeden til at lave et smædedigt, som blev sat op på telefonpælen uden for brugsen. Det sluttede med ordene ”At tage fra den ene og give til den anden, det kan man kun, hvis man tjener fanden.” 

Barup smedie.

Barup friskole.

Barup skole.

Barup skole blev bygget i 1900 og nedlagt igen i 1965, hvor eleverne blev overflyttet til Hellested skole.

Kilde: Bogen Østsjælland I. Kirkeskov

Barup Bogen 1974 - 1983

Stevns Lokalhistorisk Arkiv