Stevns Lokalhistoriske Arkiv
NB !!!
Arkivet respekterer den nye databeskyttelseslov, gældende regler for offentliggørelse af billeder samt ophavsretsloven.
Beretning om 10 amerikanske flyveres nødlanding ved Tåstrup d. 11. april 1944
D. 11. april 1944 nødlandede en amerikansk bombemaskine, en såkaldt flyvende fæstning på en mark i Tåstrup, som tilhørte Knud Larsen.
Det følgende er et udpluk af beretningen skrevet af Asger Jensen, Bækkemose.
Vi boede på "Bækkemose" i Varpelev, og vor mark grænsede til den pågældende mark i Tåstrup. Efter at have hørt og set forskellige beretninger om nødlandingen og flyvernes redning, vil jeg i det følgende fortælle om begivenheden den pågældende dag, som jeg husker den.
Min karl Edvard Thomsen fra Ramsing og min bror Kåre Jensen, "Eskelund" i Holtug og så jeg selv var i lag med at plante roer til frø. Vi var på vej ud i marken efter middag med et spand heste ad vejen mellem Varpelev og Tåstrup, da en flyvende fæstning kom svævende lige hen over hovederne på os mod Øst, drejede af til højre lige foran to nabogårde "Søndergård" og "Pilegård", hvor den var så langt nede, at den rev telefonledningerne over, fortsatte lige bag om huset neden ved bækken i skellet mellem Varpelev og Tåstrup, og blev så sat ned på marken lige efter vejen til Tåstrup inden for grøftevolden til vor mark.
I samme Øjeblik maskinen stod stille, myldrede besætningen ud af maskinen og væk, øjensynlig for at undgå en eventuel eksplosionsfare. Da vi havde heste med, måtte jeg tage mig af dem, medens Kåre og Edvard løb ned til flyvemaskinen
og var de første, der fik kontakt med flyverne. Hverken Edvard eller Kåre var særlig sprogkyndige dengang. Men kunne dog forstå så meget, at flyverne spurgte om, i hvilken retning Sverige lå, og det fik de selvfølgelig at vide, og de begav sig straks af sted i den retning, de havde fået opgivet.
På samme tid var Johan Nissen ”Myrekær”, i lag med at harve. Her traf flyverne ham. Johan, som var sprogkyndig, spurgte dem, hvad de havde tænkt sig og fik at vide, at de ville prøve at komme til Sverige. Johan sagde til dem, at det havde de ingen mulighed for på den måde, men hvis de ville skjule sig i en lille granplantage, som lå på naboens mark, så skulle han se, hvad han kunne gøre.
Hele besætningen nåede til Sverige via København og kom senere til USA.
Se kort nederst - klik på kortet, for at se det i stor størrelse.
Redigeret uddrag fra 2. piloten R. deMars notat:
Piloten Mr. K. Bethe besluttede på et tidspunkt på tilbagevejen at søge mod Sverige. Flyet blev på ny angrebet af jagere, og resultatet var, at motor nr. 2 standsede, og nr. 4 (højre yderste) beskadiget, men trak dog stadig delvis, da smøreolieledningerne var slidt over. En tysk 20 mm granat slog ind i cockpittet foroven og knuste bl.a. kompasset, samtidig blev jeg såret i hovedet ved det ene øje, blev afløst og hjulpet agterud i maskinen (R. deMars var den eneste som blev såret).
Nu begyndte de at søge mod jorden fra de 10 km's højde de var i. Maskinen var vanskelig at holde på kursen, idet kun motor nr. 1 (venstre yderste) var i orden, og de havde jo intet kompas.
For at lette flyet begyndte besætningen at kaste løsdele, våben, radioer og lignende ud.
Besætningen besluttede at nødlande i stedet for at springe ud i faldskærm.
Det lykkedes at lave en perfekt mavelanding. Der skete kun mindre skader på flyet, bomberummet blev fyldt af jord, kroppen slået skæv og højre vinge ramte en højspændinghsmast, som knækkede.
Besætninge kunne derpå forlade flyet - alle overlevede.
Hele historien kan nu læses på Foreningen B-17 mindesten Stevns' hjemmeside, https://b17crash.com
Rute over Stevns - flyet kom ind over land ved Vemmetofte
F - fund af effekter kastet ud fra flyet
Ø - observationer
O med X - landingssted til højre herfor skjulestedet syd for "Myrekær"
Stevns Lokalhistoriske Arkiv
Egestræde 14
4660 Store Heddinge
tlf. 56 50 36 54
Åbent:
mandage kl. 15 - 20
onsdage kl. 10 - 12
lukket mellem jul og nytår
find arkiver i Danmark
Vi er stærkt igang med at indskrive lokaliteter og oplevelser i Historisk Atlas, som er en landsdækkende portal. Historisk Atlas indeholder en stor mængde oplysninger om steder og begivenheder, siden er værd at besøge.
