NB !!!

Arkivet respekterer den nye databeskyttelseslov, gældende regler for offentliggørelse af billeder samt ophavsretsloven.

- se behandling af persondata.

Befrielsen – skrevet af H. Wulff, pens. pa. (1985)

Der var jo udgangsforbud fra kl. 21.00. Den 4. maj 1945 korn jeg ud fra Tivoli kl. 20.30 netop som befrielsesbudskabet var kommet fra England.

Rådhuspladsen blev hurtigt fyldt med glade - ja helt vil de københavnere, en Cb'er havde nær mistet sin uniform, men jeg fik jo travlt, idet jeg skulle til Hellerup for at skifte tøj, finde pistolen frem og afsted til Amager, hvor vi mødte på Store Magleby skole, hvis sal var fyldt med halm til underbringelse af mandskabet.

5. maj blev vi formeret i grupper og fik forskellige opgaver, en tyskervenlig vognmand skulle anholdes, vi skulle bruge hans lastvogne, nogle mistænkelige danskere skulle anholdes og bevogtes, og der gik rygter om, at vi skulle avæbne 300 Østrigske soldater, idet vores bevæbning var meget tilbage at Ønske. Min 6 mands gruppe havde kun 2 maskinpistoler, 2 almindelige pistoler og 2 håndgranater, så de to mænd med håndgranaterne følte sig jo lidt nøgne, men det blev aldrig til noget, men vi fik dog fat i nogle små pistoler.

Under bevogtningen måtte jeg følge en anholdt til toilettet. Jeg spurgte ham, hvad han havde lavet. Stjålet et par støvler 2 dage for sent, hvis jeg bare havde stjålet dem før befrielsen, var jeg blevet frihedskæmper, nu er jeg bare en tyv. Jeg var lige ved at lade ham løbe (i dag havde han fået en undskyldning for anholdelsen).

Ved Dragør havde jeg en dag bevogtet nogle tyske jagere sammen med en kollega, da vi kom hjem, meddelte delingsføreren, at kollegaen skulle ind til København til særlig tjeneste, vi havde allerede begyndt at kede os, hvorfor jeg udtalte: dit heldige asen, er der ikke et job til mig også, nej var svaret. Senere fik jeg chok nr. 2. Han var blevet anholdt som medlem af Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste samt
Sven-Stål-gruppen. Han fik senere 14 års fængsel.

Da der var gået nogle dage bad jeg om" tilladelse til at fratræde under påberåbelse af, at jeg var sikker på, at man savnede mig derhjemme. Det blev straks bevilget. Jeg rejste hjem og den 13. maj begyndte vi normal tjeneste igen.

I Store-Heddinge var der anholdt en hel del personer, ligesom de af tyskerne anholdte frihedskæmpere (våbenmodtagergruppen) alle var kommet hjem.

Arresten i Store-Heddinge var overfyldt og en af tyskernes lejre beliggende i Tommestrup blev benyttet som fangelejr og blev kaldt Buchenwald, den blev bevogtet af de ledige kystbetjente. Sommeren blev en travl tid med anholdelser og
retsmøder, hvor vi skulle udbetale vidnegodtgørelse og bevogte og transportere anholdte frem og tilbage. Jeg husker bl.a. 2 personer, der var blevet anmeldt som mystige fra Klippinge.

Sammen med politimesteren og dragen pistol blev de anholdt i en bygmark ved Seinhus, hvor de havde lagt sig ned. Ankommet til Stationen beordrede politi-mesteren skjorterne af, de blev meget bange og troede, at de skulle have bank,
men man ville blot se, om de havde tatoveret SS under armene, men det var blot et par småtyve fra Roskilde, som i dag ville være løsladt med det samme.

Efter sommerferien, blev jeg efter anmodning, indkaldt igen til afslutning af politiskolekurset, hvor jeg til eksamen bl.a. havde politimester Vagn Bro, Køge til censor, men det er en helt anden historie.