Hellested hospital var i bygningen for enden af Peder Syv Vej.

Af det gamle hospital er der ingen spor i dag.

Under restaurering af huset på Peder Syv Vej 14 i april 1989 dukkede en 118 x 65 cm hvid marmorplade op i en væg. En anden tilsvarende stor mindetavle med inskription på tysk var indmuret i et hønsehus. Daværende formand for museet, Henning Poulsen, blev tilkaldet samen med mig (var dengang formand for menighedsrådet) for at bese tavlerne, og vi fandt hurtig ud af, at det skulle bevares. Med hjælp fra Falck blev tavlerne flyttet ned på kirkegården. Teksten er senere blevet maler op. (Jeg kan vist godt tillade mig at sige, at jeg var en af fortalerne for en placering her på den gamle eksercerplads, men det var der ikke gehør for). Herefter levede tavlerne en omtumlet tilværelse indtil de blev genfundet i garagen ved sognehuset. – men nu står den her, så alle kan få glæde af den spændende historie her fra Hellested.

Den ældste mindetavle, som er på tysk, omtaler i noget svulstige vendinger Kong Frederik d. 5. , Gehejmeråd og Greve Adam Gottlov Molkte samt den ikke titulerede I. M. Vølkers. Greven havde på egen bekostning gennem I. M. Vølkers i 1763 som den første her i landet indført den holstenske indretning eller driftsform. Også kaldt kobbeldrift. Denne drift betød en væsentlig intensivering af landbruget, og den blev først gennemført på herregårdene og altså allerførst på Bregentved gods. Den gik ud på, at en stor del af de vedvarende græsarealer blev inddraget i vekseldriften, så høstudbyttet blev øget.

- og tavlen slutter med: …. er dette Hus til Bedste for tre Fattige blevet stiftet af I. M. og E. G. Vølkersen den 1. Maj 1781.

Hellested hospital blev oprettet i 1781 af landøkonomiinspektør Vølcher på Juellinge i et hus i Juellinges have med tre pladser. I 1798 blev det af grev J. G. Molkte af Bregentved flyttet til Hellested og udvidet til 6 pladser. I 1823 atter udvidet til 10 pladser for fattige enker og enkemænd af grevskabet Bregentved. Hospitalet blev nedlagt i 1919.

Før hospitalet var bygningen en kro, ”Peder Billes kro”. Grev Molkte købte  i 1798 kromanden ud for at oprette hospitalet.

Et par citater:

Peder Billes Kro lå på den sydlige side af gadebækken udfor den såkaldte "ek'cerplads", og det var nok godt, at dette udskænkningssted blev lukket, for gamle folk kunne fortælle, at nogle bymænd besøgte det så flittigt, at de drak sig fra deres gårde.

Stiftelsen blev med flytningen udvidet til det dobbelte antal pladser, nemlig 6. Ved bispevisitatsen i byen i 1804 besøgtes også "det ny hospital", og biskoppen noterer, at han "har fundet de 6 Lemmer vel boende. De havde her to Kamre. ALLE TILFREDSE". I 1824 får de foruden fribolig 22 rigsbankdaler og en favn brænde. Kort efter udvides hospitalet, så der skaffes plads til 10, og således fortsætter det, indtil det ophæves i 1919.

Enkelte gange har beboerne jo nok oplevet stunder ud over det hverdagslige, som når greven i nov. 1888 i anledning af kongejubilæet lod spendere festmiddag for dem. Der vankede da både risengrød og flæskesteg, øl, sigte- og hvedebrød.

Teksten på den ældste tavle er således oversat:

” Under den glorværdige Regering af den højsalige Kong Frederik den Femte har Herr Geheimeråd Grev Adam Gottlov Moltke, som på egen Bekostning på Grevskabet Bregentved gennem L. M. Vølkers den 12. Marts 1763 først lod indføre den holstenske Indretning, og ved Guds Velsignelse lod fortsætte hertil. Gud til Ære og til Stedse i teknemmelig Erindring om denne for vort Fædreland så nyttige Indretning – er dette Hus til Bedste for tre Fattige blevet stiftet af I. M. og E. G. Vølgersen den 1. Maj 1781”

Den anden sten er nyere og er fremstillet af gulligt Faksemarmor. Teksten er således:

”Efter at det af Inspektør Vølker og Hustru i Jullinge Hovedgaards Have oprettede Hospital for 3 Fattige var flyttet til de gamle Krobygninger i Hellested By og ved daværende Lehnsbesidderes Gavmildhed var blevet udvidet med 7 Pladser for fattige Hjemmehørende paa Grevskabet Bregentved efter Legatets Fundats af 22. August 1823 er i Aaret 1871 de indtil da benyttede Hospitals Bygninger befundne ubrugelige og dette Hus fra Nyt opført til Bolig for i alt 10 Fattige”.

Andre gamle hospitaler på Stevns.

Mindetavlerne fortæller også noget om tidens sociale forhold på landet. Der fandtes flere af sådanne

hospitaler i de stevnske landsbyer, og mange af dem blev indrettet af og med herremændenes velvilje

og godgørenhed. At de fleste var små og trange og skulle huse en masse mennesker, chokerer os nok

i dag, men de fysiske rammer i landsbyernes gårde og huse var jo også yderst beskedne på den tid.

I 1700 tallet blev der på Stevns foruden i Hellested opført hospitaler i Havnelev, Magleby ogSpjellerup.

Nogle af bygningerne er bevarede til vor tid, men er blevet ombygget og har nu andre formål.

I Holtug By skal der have ligget et hospital, der hed "Byens Hus". Det lå over for Holtug Rytterskole, hvor der senere blev indrettet forsamlingshus. Det skulle have haft plads til en halv snes fattige, affældige og gamle personer. Det var jo den almindelige måde at løse problemet på i landsbyen, når disse stakkels mennesker ingen nære pårørende havde.

De af godsejerne indstiftede hospitaler var lidt finere og opstod først i 17-hundred tallet i pietismenskølvand samtidigt med de kongelige, prinselige og prinsesselige landsbyskoler på Frederik den 4.'s tid.