Christian V 1670-1699

NB !!!

Arkivet respekterer den nye databeskyttelseslov, gældende regler for offentliggørelse af billeder samt ophavsretsloven.

- se behandling af persondata.

Peder Byfoged.


Ordningen med, at byfogeden skulle hente sin løn i den bødekasse, som var underlagt ham, førte ofte til, at han ingen løn fik. Der kom simpelt hen ingen penge i kassen. Således var det i 1666, da Peder Pedersen overtog bestillingen. Han fik allerede løn til gode det første år. Der var kun kommet 9 mark ind, som den tidligere byfoged, Søren Hansen, og hans skriver betalte i ”Førlovspenge”, da de flyttede til Hovedstaden.
Der gik tre år, før Peder byfoged rejste ind til København med sit regnskab. Der var stadig underskud, og da renteskriveren kun kvitterede for det, måtte han gentage rejsen sener på året, hvilket medførte store udgifter til fortæring og vognleje undervejs.
Blandt borgerne var der flere, der havde tilnavnet Skaaning. Det var skåninge, som ikke ønskede at blive under fremmed herredømme efter krigen, eller som på et eller andet tidspunkt var kommet til byen. Bogmesteren, Reinhold Smed, døde i 1668 og afløstes af Peder Christensen.
I 1670 oplevede man igen en henrettelse i byen. En tjenestepige, Ellen Madsdatter, havde født i dølgsmål og taget livet af barnet. Pigen Gertrud, som vidste at Ellen skulle have et barn, men skjulte det, blev også tiltalt. Begge piger var flygtet fra byen, men efter en del søgen fandt byfogeden den i Rønnede. Den sørgelige historie endte med Ellens henrettelse. Gertrud blev ”slået med Kagen”, som stod ved rådhuset. Begge fik deres gods konfiskeret til dækning af udgifterne.
Der var dengang ca. 362 indbygger i Store Heddinge, og kun Sakskøbing var med sine 272 betydelig mindre.


Omkring den Skånske krig.
Byen havde i en del år været skånet for indkvartering, men i en periode under den skånske krig (1675-79) fik man 16 ryttere at trækkes med. Der kom ingen lejermålsbøder i kassen. Rytternes tilstedeværelse ført også til ulykker. En tolvårs dreng kom til at skyde sin søster med en rytters pistol, og en borger blev stukket ihjel af en rytter. Denne blev senere halshugget i Køge for sin ugerning.


Kirkens sammenstyrtning.
I samme periode styrtede taget over kirkeskibet ned ved en brand efter et lynnedslag og ødelagde orglet. Organisten, Albrecht flyttede fra byen sidst i 1674. Kirken skulle selv bekoste istandsættelsen, og der gik nogle år, hvor gudstjenesten foregik under vanskelige forhold, ofte under åben himmel. I 1677 stod kirken genopbygget, men kort efter faldt taget ned igen på grund af en murermesters skødesløshed. Samme år blev Kirkeskoven hjemsøgt af en stor brand. Kirkens økonomi var efterhånden hårdt ramt, og tilsyneladende måtte den skille sig af med nogle af sine gårde på Stevns for at klare udgifterne . Endnu i 1680 arbejdede man på kirken, og det vides ikke, hvornår genåbningen fandt sted.
I landsognet fandt en anden form for indkvartering sted i de år. Visse gårde var udlagt til rytterhold, og beboerne tog mere aktivt del i den skånske krig. Selv en lille landsby som Råby var præget af krigen. Det oplyses således i et skattemandtal fra 1678, at Sidse, Lavrids Thyges, og Inger Rytters havde mistet deres mænd i krigen. Anders Kromand, tre husmænd og nogle inderster var i Skåne ”for ar grave” .


Slaget i Køge bugt.

Især fik man krigen på nært hold, da det store søslag fandt sted ud for Højerup 1. juli 1677. ”Natten før blussede bålene op overalt, og kirkeklokkerne ringede for at samle kompagnierne på Stevns til forsvar. Årsagen var, at et af de store Svenske orlogsskibe ”Sct. Hieronimus” var løbet på grund ved Stevns, desuden var besætningen fra et andet Svensk skib gået i land ved Holtug. De blev straks taget til fange og ført til Store Heddinge. Stevns Herreds kompagnier marcherede ud til det sted, hvor ”Sct. Hieronimus” lå, andre Svenske orlogsfartøjer sled i det for at bringe skibet fri igen. Hen på morgenstunden lykkedes det dem, hvorefter flåden sejlede østpå. Medens man stod ved strandingsstedet, kom der ilbud fra Sigerslev strand, at et andet Svensk orlogsskib ”Draken” var jaget ind på land ved Eskesti af den Danske flåde. Skibet stod meget fast. Den Svenske besætning om bord var på 300 mand, hvoraf de fleste var syge eller sårede. En Svensk afdeling havde efter kamp om skibet opgivet at trække det af grunden, hvorpå Danskerne efterlod en sekretær og fire matroser for at hæve besiddelsen.


”Da befalingsmanden over kompagnierne ankom til Sigerslev strand, kom sekretæren i land og beklagede sig over, at Svenskerne havde frigivet skibets øl og brændevin, så de fleste Svensker var fulde og ganske uregerlige. Han bad derfor om at få folk fra kompagniet om bord til at holde vagt og påse, at der ikke blev gjort skade på det kostbare skib”.

”Befalingsmanden var ikke glad for den anmodning, idet han frygtede, at bønderne skulle komme i slagsmål med besætningen, men en aftale med amtsforvalteren lod han 30 mand gå om bord. Da denne vagt nærmede sig skibet, så man en båd forlade det. I båden var en mand fra Sigerslev og en dreng fra Store Heddinge. Disse mænd synes at have været forgangsmænd for den plyndring og flænsen, der i det næste døgn fandt sted på skibet”.

”Om bord begyndte man straks at landsætte fangerne. 70 var allerede ført til Store Heddinge. Man vedblev hele dagen at føre fanger i land, men det tog tid, da der kun var en jolle. Inde på land stod kompagnierne og tog imod dem. Ved solnedgang ankom tre kompagnier fra Bjæverskov Herred, og disse overtog vagten. De sidste fanger blev delt i tre hobe og afsendt til Sigerslev, Holtug og Magleby. Folkene fra Bjæverskov passede på, at Stevnsboerne ikke tog noget med sig fra skibet. Om bord ville folkene fra Bjæverskov have jollen, men de blev kastet over bord af Stevnsfolkene, som mente, at de havde mest ret til byttet. Efterhånden opstod der ligefrem slagsmål. Alle ville have del i byttet: Våben, ammunition, tovværk, anker, økser og andre jernredskaber. Hele vognlæs blev kørt bort. Efterhånden kom der også folk til fra Fakse herred, og i den lyse sommernat voksede mængden på strande”.

”Christian 5 syntes ikke at have taget sagen alvorligt, men lod dog bønderne tiltale for at give dem en gavnlig advarsel. Ved det følgende forhør beskyldt man gensidigt hverandre. Det synes dog, som om beboerne på Stevns havde taget broderparsen. Niels Juel havde 1/10 til gode i skibet værdi. Af dets 64 kanoner var de 38 af kobber og så gode som rede penge. ”Dragen” blev for øvrigt taget af grunden og indlemmet i den Danske flåde”.

Ankeret fra det Danske skib ”Delmenhorst”, som deltog i slaget, blev i 1955 fisket op fra havbunden i farvandet mellem Stevns og Falsterbo og er nu Stevns Museums vartegn.


Ny epidemi.

En epidemi i 1681 krævede atter ofre. Kirkebøgerne var dengang ikke indrettet med særskilte rubrikker for dåb, vielser og begravelser. Således var også i Store Heddinge, hvor man det år finder 27 begravelser indskrevet i kirkeborgen i rækkefølge, kun afbrudt af to unge, som tog mod til sig og lod sig vie midt i al den sørgelighed. Derimod lod man ikke sit barn døbe, før luften var renset. Det var ligesom varmen fik epidemien til at brede sig. Bland ofrene var forpagter Jacob Bortigs hustru på Erikstrup, rådmand Hans Hansens hustru, Viveke Hansdatter (hendes første mand døde under den forrige epidemi), og byskriver, skolemester Andrys (Anders) Andersen.


Munketofte.

Man spejder forgæves i de gamle dokumenter efter gården Munketofte, som i det 18. århundrede var byens største gård. End ikke en gennemgang af ”Markbogen” fra 1683 gav resultat. Ingen åse, ager eller tofter havde navne, som kunne sættes i forbindelse med et kloster eller munke i Store Heddinge. Derimod havde en toft endnu sit middelalderlige navn, Sct. Annæ toft.

Kort efter Viveke Hansdatters død i 1681 pantsatte rådmand Hans Jensen sin gård til den Københavnske borger Mavrids Mandix, og var denne gård, som der senere kom til at hedde Munketofte. Nu havde den navn efter sim ejer. Peder byfoged trak sig tilbage i 1682. hans efterfølger, Niels Nielsen, der flyttede ind i Mavrids Mandixes gård som lejer, handlede i stor udstrækning med bønderne på Stevns. Gården lå inde på toften, og der hørte en stor frugt og køkkenhave dertil.







Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Egestræde 14

4660 Store Heddinge

tlf. 56 50 36 54

adm@stevnslokalarkiv.dk


Åbent:

mandage kl. 15 - 20

onsdage kl. 10 - 12

lukket mellem jul og nytår

Arkivvejviser

find arkiver i Danmark

Du kan også finde lokalarkivet

på Facebook

Vi er stærkt igang med at indskrive lokaliteter og oplevelser i Historisk Atlas, som er en landsdækkende portal. Historisk Atlas indeholder en stor mængde oplysninger om steder og begivenheder, siden er værd at besøge.