Store Heddinge skole 1945

                               

                              Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Store-Heddinge Skole 1945

Så vidt vides, forløb undervisningen på Store-Heddinge Skole ganske normalt under hele krigen indtil april 1945. Men den 7. april beslaglagde den tyske besættelsesmagt skolen, og i Østsjællands Folkeblad kunne man den 09. april 45 læse følgende:

"Skolebørnene får en ekstra ferie"
Storehedinge Skole kan ikke benyttes til undervisning foreløbig. Skolebørnene i Storehedinge har fået en ekstra ferie, fordi Storehedinge Skole i lørdags blev optaget til andet formål.

Skolekommissionens formand landsretssagfører Traberg oplyser i denne forbindelse, at der er håb om, at undervisningen kan komme i gang igen i andre lokaler i byen, blandt andet er der en mulighed for, at Teknisk Skole kan benyttes, men endnu er der ikke taget nogen endelig beslutning herom. I løbet af dagen vil skolemyndig-hederne holde et møde for at drøfte den opståede situation, og i løbet af de
nærmeste dage vil det blive afgjort, om undervisningen kan genoptages".


Allerede den 12. april 45 skrev Østsjællands Folkeblad:

"Skoleundervisningen genoptages

Der er skaffet lokaler forskellige steder i byen. Formanden for skoleudvalget i Storehedinge og overlærer Ravn var i går byen rundt for at bese en række lokaler, der var egnet til at fortsætte den afbrudte skolegang i, og det lykkedes også at få fat i så mange værelser og lokaler, at undervisningen kan genoptages, antagelig allerede fra på mandag.

Lokalerne findes rundt i hele byen, bl.a. vil man anvende konfirmandstuen i præstegården, et værelse i administrationsbygningen, et værelse på Alderdoms-hjemmet, den gamle rådhussal og salene i Missionshuset.

Man regner med at få alle klasser i gang med undervisningen igen med undtagelse af l. kl., som der foreløbig ikke er skaffet plads til, men det vil antagelig gå ud over en del skolefag, bl.a. håndgerning, gymnastik, tegning og enkelte andre fag.

I de kommende dage får lærerne travlt med at tilrettelægge undervisningen de mange forskellige steder. Børnene vil senere modtage besked om, hvor de skal møde".

Den 13. april 45 kunne man så læse i samme avis, at nu var inventaret bragt ud til de forskellige lokaler, og at lærerstaben var så langt fremme med den nye undervisningsplan, så undervisningen kunne begynde mandag den 16. april.

Selvom alle parter var enige om at få det til at glide så godt som muligt, var det ikke helt problemfrit.

Den 21. april kunne Østsjællands Folkeblad fortælle, at der var kommet gentagne klager over benyttelsen af den gamle rådhus sal i Ting- og Arresthuset, fordi der i samme bygning var privat-lejlighed, retslokale og arresthus. Forældrene var utilfredse med, at børnene var henvist til at benytte de offentlige toiletter på Torvet. Man ville forsøge at finde et andet lokale, men det lykkedes tilsyneladende ikke.


Hvordan gik det så med de beslaglagte skolebygninger?

Ja, der indkvarterede tyskerne ca, 150 medlemmer af Hitler Jugend. Det var ganske unge drenge, den yngste var kun 14-15 år, og han kunne slet ikke fylde sin uniform ud. Den ældste var nok 17 år. Desuden var der nogle tyske officerer, en vis dansktalende hr. Poulsen og så 5 unge tyske kvinder, kaldet "Blitz-Mädchen", der skulle forestå forplejningen.

Overlærer Ravn var sønderjyde. Han havde taget lærereksamen fra Haderslev Seminarium i 1914. Dengang gik grænsen jo ved Kongeåen, så kort efter eksamen måtte Ravn meget mod sin vilje trække i tysk uniform og af sted til fronten.
Få uger efter blev han dog taget til fange i Frankrig og anbragt i krigsfangelejr for
dansksindede sønderjyder. Først i 1919 kom han hjem igen. Ravn talte altså perfekt tysk og kendte tysk militærvæsen indefra, og han kendte også tyskernes respekt for et trykt reglement. Det lykkedes for ham at få en skriftlig aftale med tyskerne. Af denne fremgik det nøjagtigt, hvilken faciliteter tyskerne havde rådighed over.

Den indeholdt bl.a. en bestemmelse om, at såvel overlæreren som skolens pedel fortsat kunne blive boende på skolen. Overlærerens lejlighed lå på 1.sal i Østbygningen. Pedellens lejlighed lå på 1.sal i vestbygningen.

Pedel: Andersen skulle sørge for, at skolens central fyr virkede. I et kælderrum på skolen var der en del koks, men disse koks ville pedel Andersen ikke bruge til opvarmning for tyskerne, så han låste dør. en forsvarligt af og sagde, at skolen ikke havde noget brændsel, og så måtte tyskerne selv skaffe noget.

Så længe tyskerne var på skolen, gik Ravn altid med den skriftlige aftale i lommen, og han undlod ikke at påtale den mindste uregelmæssighed. Alligevel måtte fru Ravn meget mod sin vilje overlade vaskekælderen til tyskerne,: En dag, da hun kom ned med sit vasketøj, kogte de tyske kvinder mad i gruekedlen. Ravn havde ellers sat et skilt på døren; "Privat. Kein Zutritt". De tyske kvinder hævdede, (og det havde de nok ret i), at køkkenet i stueetagen var for lille til deres store portioner. Der blev stor diskussion. Ravn måtte med i nye forhandlinger, og fru Ravn måtte bøje sig. Selvom der var krig og vareknaphed, manglede der ikke noget i tyskernes forsyninger. De fik både kødvarer, friske grøntsager og flødeskum. Officererne indrettede sig på overlærerens kontor, her havde de blandt andet et billede af Hitler hængende. På Hitlers fødselsdag blev dette billede båret over i gymnastiksalen, hvor der blev holdt en lille højtidelighed. Men de kunne ikke flage med Hagekorsflaget fra skolens flagstang, for pedel Andersen og Ejner Mikkelsen havde skyndsomt fjernet flaglinen, lige inden tyskerne overtog skolen.

Hitlerdrengene sov i halm på gulvet i klasseværelserne. De blev trænet i våbenbrug nede i skole-gården, men der var ikke våben til alle, så nogle måtte nøjes med stokke. Der blev holdt streng justits, og en gang måtte nogle af drengene bruge stokkene på en særlig måde:

En aften havde der været en del uro mellem drengene nede i skolegården. Der lød et brag, for der var blevet kastet en håndgranat. Næste dag måtte urostifterne hoppe skolegården rundt nede på hug med stokken mellem benene, og hvis det ikke gik hurtigt nok, fik de et drag over nakken.

Tyskerne holdt nøje kontrol med, hvem der kom og gik hos overlærerfamilien, og efter kl. 10 om aftenen måtte de ikke modtage besøg.

Heldigvis varede den tyske beslaglæggelse af skolen kun en månedstid, for så kom frihedsbudskabet den 4. maj, og så måtte tyskerne ud.

Den 5. maj om morgenen samledes skoleeleverne i Missionshusets have, hvor overlærer Ravn talte til børnene, hvorefter de fik fri resten af dagen.


Den 08.maj 45, skrev Østsjællands Folkeblad følgende:

"Ved 22-tiden i aftes marcherede de ca. 100 tyske soldater, der har haft ophold på Storehedinge Skole, ud af byen, mens byens borgere glade så til. Blandt de bortmarcherende var Hitlerdrenge i alle aldre. De begyndte at synge, da de kom uden for byen, og humøret var tilsyneladende højt over, at de nu skulle hjem._

Nogle af de mindre Hitlerdrenge, som man ikke har ment kunne klare marchturen, blev tilbage og skal nu overføres til flygtningene, der stadig opholder sig i Munkegården, på Højskolehjemmet, Hotel Postgården og Teknisk Skole".


Og samme dag stod der også:

"På grund af disse dages mange arrestationer er Ting- og Arresthuset blevet overbefolket, og da Modstandsbevægelsens folk har slået sig ned på Administrationsbygningen, har de skolebørn, som en tid benyttede disse lokaler til undervisning haft fri de sidste dage. Efter at tyskerne nu har forladt Storehedinge, vil Vandrerhjemmet imidlertid blive taget i brug til undervisning, indtil skolen atter er blevet gjort klar til at modtage børnene".

Men:denne klargøring tog sin tid, for på skolen flød det med halm og tyskernes efterladenskaber såsom hjelme og våben. Halmen blev samlet nede i baggården, hvor den blev brændt af efter at være blevet grundigt undersøgt for sprængstoffer. Hele skolen trængte til en grundig rengøring og istandsættelse. Navnlig var det gået hårdt ud over gulvene.

Overlærer Ravn overvågede, at skolens kontor blev ordentlig ryddet. Han spurgte den løjtnant, der ryddede op, om han ikke skulle have Hitlerbilledet med, men svaret lød:

"Nein, ich habe von dem Mahler genug". Så havnede billedet på skolens loft, og her stod det så til marts 1985, da det blev overdraget til Stevns Museum. Men hvem, der har knust glasset og flænget Hitlers ansigt, vides ikke.

Den 19. maj kunne skolens 1. klasse, der hidtil havde haft fri, begynde under-visningen i et lokale i skolebygningen, og 06. juni 45 skrev Østsjællands Folkeblad:

"Man har nu fået Storehedinge Skoles midterbygning gjort ren efter tyskernes bortrejse, således at denne bygning atter kan benyttes til undervisning, mens den anden bygning først kan tages i brug efter sommerferien".

Den tyske beslaglæggelse af skolen varede altså forholdsvis kort, så den kom ikke til at betyde et længere afbræk i den normale skolegang.

Jeg var ikke i Store-Heddinge, da alt dette skete. Jeg gik på Vordingborg Seminarium. Jeg har nedskrevet dette efter samtaler med Sofie Ravn, Jenny Andersen, Dorte og Hans Birkeland og Ejner Mikkelsen". Af skriftlige kilder har jeg benyttet udklip fra Østsjællands Folkeblad og Knud Rasmussens indlæg i Kirkeskov: Østsjælland hæfte 2.

Store-Heddinge den 25. marts 85. Agnete Jensen


Lærere ved Store Heddinge skole 1944.

Overlærer Rav forrest til højre.

"Grafitti" på væggen i Store Heddinge Skole fra 1945


"Meine Ehre heisst Treue" : SS's valgsprog: Min ære hedder troskab: skolen var beslaglagt af Hitler-Jugend, i de sidste måneder af besættelsen, De er ophavsfolk til indskriften på væggen.


Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Egestræde 14

4660 Store Heddinge

tlf. 56 50 36 54

adm@stevnslokalarkiv.dk


Åbent:

mandage kl. 15 - 20

onsdage kl. 10 - 12

lukket mellem jul og nytår

Arkivvejviser

find arkiver i Danmark

Du kan også finde lokalarkivet

på Facebook

Vi er stærkt igang med at indskrive lokaliteter og oplevelser i Historisk Atlas, som er en landsdækkende portal. Historisk Atlas indeholder en stor mængde oplysninger om steder og begivenheder, siden er værd at besøge.

Se Historisk Atlas