Stevns Lokalhistoriske Arkiv inviterer til Arkivernes Dag, hvor vi vil vise en udstilling af diverse klassebilleder fra de mange Stevnske skoler.
Arkivernes dag finder sted lørdag d. 9. november 2024 i lokalerne i Egestræde 14, 4660 Store Heddinge, kl. 10 - 14.
Vi mangler mange navne
Kom og hjælp Arkivet med at sætte navne og årgange på vores samling af klassebilleder fra årene ca. 1950 - 2000.
Vi har klassebilleder fra skolerne bl.a. i Skelbæk, Hellested, Arnøje, Bjælkerup, Højerup, Sigerslev, Boestofte, Store Heddinge, Erikstrup og Stevns Friskole.
Desværre mangler vi stadig mange oplysninger om steder og navne på elever og lærere på billederne, så kom og hjælp os med at finde dig selv og dine klassekammerater.
Tag gerne dine egne klassebilleder med. Så kan vi scanne dem til vores samling, eller du kan forære dem til Arkivet.
11. april 1944 nødlandede en amerikansk bombemaskine af typen B-17 på en mark i Tåstrup
På 80-års dagen for nødlandingen blev en mindesten for den amerikanske besætning og dens redningsmænd afsløret på stedet, hvor nødlandingen fandt sted; Bækkemosevej 11A, Tåstrup, 4672 Klippinge.
Hele historien om den eneste kendte flybesætning på et B-17 fly, der efter en nødlanding kom samlet ud af fjendtligt territorium under 2. verdenskrig, kan nu læses på
Foreningen B-17 mindesten Stevns' hjemmeside, https://b17crash.com
Denne aften sætter Arkivet fokus på STORMFLODEN 19. OKTOBER 2023 hvor, som bekendt, flere havne og lokale kyster m.m. led alvorlige skader.
I tiden efter stormen har Arkivet modtaget overvældende mange billeder og videoer fra hele Stevns, og det er dette materiale vi vil vise publikum den 28. juni.
Kom og se billeder og videoer, snak med Arkivets medarbejdere og medbring evt. yderligere materiale om stormfloden. Du får måske også lyst til at blive medlem af Arkivet!
Arkivet modtager fortsat gerne materiale vedrørende stormfloden 19. oktober 2023, så hvis du ligger inde med ”beviser” - gerne fra hele Stevns – der fx viser eller beskriver stormskader på (væltede) huse, både, træer eller oversvømmelser fra selve dagen, dagene efter eller fra oprydningen, må du meget gerne sende materialet til Arkivet.
Billeder m.m. vil blive gemt på Arkivet for eftertiden som dokumentation af stormfloden.
Du er velkommen til at besøge Arkivet, Egestræde 14, 4660 Store Heddinge.
Vi har åbent for publikum mandage kl. 15 –20 og onsdage kl. 10 – 12.
Man kan også ringe til os på tlf. 56 50 36 54.
Rødvig Havn efter stormfloden 19. oktober 2023.
Kom og mød dit Lokalarkiv
Stevns Lokalhistoriske Arkiv samt andre af egnens kulturhistoriske aktører er med til at fejre historien denne dag.
Åbningstid: kl. 10 - 16
Adresse: Gjorslevvej 20, 4660, Store Heddinge
Arkivet står ved stand nr. 4 i Borggården, se skitsen nedenfor.
Stevns kommune vil skabe bedre plads til foreninger og brugere
Stevns Kommune har mange lokaler i Store Heddinge, hvor kommunens egne institutioner, foreninger og andre brugere har til huse. Nogle steder passer lokalerne fint til formålet, mens der andre steder mangler plads, eller der er ønsker om at udvikle nye tiltag.Derfor er der fra politisk side sat gang i en omfattende proces, der skal skabe bedre plads til foreningerne og en bedre udnyttelse af lokalerne.
Stevns Musikskole, nyt Medborgerhus og
Stevns Lokalhistoriske Arkiv
Udvalget for Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme (AEKT) har startet lokaleprocessen ved bl.a. at tage stilling til placering af Stevns Musikskole og et nyt medborgerhus.
Ifølge AEKT-Udvalget har Stevns Musikskole længe haft brug for mere plads i Egestræde 14, hvor de har til huse. Udvalget peger på at pladsudvidelsen kan ske, ved at Stevns Lokalhistoriske Arkiv flyttes til en anden adresse.
Det er også kommunens ønske at skabe et attraktivt medborgerhus i Store Heddinge, hvor byens borgere kan mødes. Udvalget ønsker, at et kommende medborgerhus skal ligge i Tinghuset, Algade 8, hvor Stevns Erhverv har kontorer i dag. Stevns Erhverv vil dermed skulle flytte til en anden adresse.
Stevns Lokalhistoriske Arkiv
I AEKT-Udvalgets udspil til flytning af Stevns Lokalhistoriske Arkiv indgår to scenarier:
Stevns Lokalhistoriske Arkiv har derfor indsendt et høringssvar til Stevns Kommune med faglige begrundelser for ikke at skulle flytte til en af de foreslåede adresser.
Du kan læse Arkivets høringssvar ved at trykke på nedenstående knap. Del gerne høringssvaret.
OBS: Det tager nogle sekunder at åbne høringssvaret, så vær tålmodig!
Arkivet respekterer den nye databeskyttelseslov, gældende regler for offentliggørelse af billeder samt ophavsretsloven.