Nyt fra Arkiv.dk

NB !!!

Arkivet respekterer den nye databeskyttelseslov, gældende regler for offentliggørelse af billeder samt ophavsretsloven.

- se behandling af persondata.

Arkiv.dk fylder fem år


I dag, den 20. februar 2020, er det præcist 5 år siden, at arkiv.dk gik i luften, og en sand kulturskat af billeder, dagbøger, breve og meget mere blev tilgængelig online. Stevns Lokalhistoriske Arkiv bidrager sammen med over 600 andre lokal- og stadsarkiver til at gøre kilderne til Danmarkshistorien tilgængelig for alle, og arkiv.dk er utrolig populær. Siden præsentationen i 2015 har der været over 12,9 mio. besøg på siden, og knap 128 mio. sidevisninger.


Siden lanceringen i 2015 er portalen blevet videreudviklet, så det nu er muligt at se digitaliserede kilder, høre lydklip og se historiske filmklip. På brugerzonen Mit arkiv.dk at er det muligt at gemme favorit-billeder og dokumenter, købe billeder i høj opløsning, abonnere på et arkiv eller en søgestreng, kommentere arkivernes registreringer, som vi kender det fra Facebook, og hjælpe arkiverne med at placere billeder rigtigt på et kort. Arkiv.dk er også blevet lanceret i en engelsksproget udgave, så ikke-dansktalende har bedre mulighed for at dykke ned i det spændende materiale på siden.


I 2015 lå der 1.841.254 registreringer online tilgængelig på arkiv.dk. Dette tal er siden vokset til 3.712.453 registreringer, heraf udgør billederne over 2,5 mio. af den samlede mængde registreringer.


Arkiv.dk udvikles og drives af Arkibas, som ejes af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), og registreringssystemet Arkibas, som ligger bag arkiv.dk, kunne i juni 2019 fejre 30 års jubilæum.


Arkiv.dk er udviklet med støtte fra A.P. Møller Fonden og Den A.P. Møllerske Støttefond.


Læs mere om lokalarkivet på vores hjemmeside: www.stevnslokalarkiv.dk

Læs mere om Arkibas og Sammenslutningen af Lokalarkiver på www.danskearkiver.dk


For mere information

På arkivets hjemmeside, arkivets Facebook, mailadresse: adm@stevnslokalarkiv.dk eller tlf.nummer 56 50 36 54

Dorthe Søborg Skriver, direktør i Arkibas, dss@arkibas.dk, telefon 76 40 13 80


Fototekst: Indsæt kort tekst om et lokalt billede, I har lyst til at medsende til jeres ugeavis her! Et billede, folk kan se på arkiv.dk.


Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Egestræde 14

4660 Store Heddinge

tlf. 56 50 36 54

adm@stevnslokalarkiv.dk


Åbent:

mandage kl. 15 - 20

onsdage kl. 10 - 12

lukket mellem jul og nytår

Arkivvejviser

find arkiver i Danmark

Du kan også finde lokalarkivet

på Facebook

Vi er stærkt igang med at indskrive lokaliteter og oplevelser i Historisk Atlas, som er en landsdækkende portal. Historisk Atlas indeholder en stor mængde oplysninger om steder og begivenheder, siden er værd at besøge.