Generalforsamling 2020

NB !!!

Arkivet respekterer den nye databeskyttelseslov, gældende regler for offentliggørelse af billeder samt ophavsretsloven.

- se behandling af persondata.

Stevns Lokalhistoriske Arkiv, beretning fra generalforsamling mandag  d. 18. august 2020


Formandens beretning:

Arkivets formand Poul Henriksen kunne berette, at de to lokalhistoriske arkiver i Stevns Kommune nu er ligestillet m.h.t tilskud fra kommunen.


Store Heddinge By Night i aug, 2019 deltog arkivet for første gang med en stand. Det blev lidt af et tilløbsstykke. Vi fik solgt en del bøger af de to udgivelser, som arkivet har stået for.

Vi fik et par nye medlemmer, og mangen god snak med interesserede, omkring arkivets arbejde. Vi skal nok være mere ”aggressive” i vores markedsføring om hvad arkivet står for, og vores eftersøgning efter nye medlemmer


Arkivernes Dag 2019 d. 9. nov. var bygget op omkring virksomheder på Stevns med billeder og videoer. Dagen var godt besøgt. Det er dejligt, når der bliver vist interesse for arkivets arrangementer

D. 22. nov. var der reception for Stevns Før og Nu 2019. Det var også godt besøgt. Søren Ulrik Thomsen havde skrevet en artikel til bogen. Han kom og læste nogle op af nogle af de lokale indslag, han har med i bogen.

Stevns Før og Nu 2019 er næsten udsolgt. Tidligere årgange har været annonceret på både Facebook og arkivets hjemmeside med rigtig gode tilbud, og det har givet et godt salg af disse.


Poul Henriksen takkede Kjeld Frederiksen fra Stevns Brand Fond, for hans aldrig svigtende interesse for arkivets arbejde og fondens økonomiske støtte.

Arkivleders beretning:

Kulturstatestik, som vi laver hvert år, viser bl.a. for 2019:

Vi har øget vores samling med 18 hyldemeter, så vi har nu 280 hyldemeter, så vi er ved at komme i pladsmangel.

Og billedsamlingen er på ca. 27.000 billeder alt inkl.

Frivillige medarbejdere: 5200 timer svarer til 2,7 fuldtidsstilling


Der har været 54 indleveringer til arkivet og mange er fra foreninger, som enten er nedlagt eller som vil af med meget af deres materiale til opbevaring. Der var 11 afleveringer fra foreninger og de andre var stort set privatarkiver af megen forskellig art.


Et godt aktivt vindue for lokalarkivet er Facebook, der er stor interesse for at følge med her, men der er også meget at komme efter, nyt hver uge. Det er godt vi har en fast person til at være redaktør her. Der er nu 1100 følgere – næsten en 100% stigning

Hjemmesiden bliver løbende redigeret, og der kommer nyt til. Antal besøgende er stigende 18.350 besøgende, en stigning på 21 % - men tiden er mere til Facebook, da det er en hurtig tilgang og et medie, som bruge af de fleste.

Arkiv.dk har der været 54.2129 visninger på vores registreringer, stigning på 15%.


Arbejdet på arkivet:

De mange indleveringer giver arbejde med sortering og registrering. Og forude det, så er der stadig meget at gøre med gennemgang af det vi har, bl.a. med finpudsning af indhold.

Den megen tilgang af arkivalier har medført, at vi har taget det sidste lokale i brug. som ellers var depot/pulterrum, der er opsat 60 hyldemeter.

Bogsamlingen på gangen bliver gennemgået og opsat ”som på et rigtigt bibliotek”. Vi har for det meste bøger, som indeholder stof om Stevns.


Vi har får nye ”yngre” medarbejdere, så gennemsnitsalderen er sænket væsentligt. Vi er glade for interessen for arbejde med lokalhistorie. Velkommen til dem. Men det medfører øget arbejdsplads, når vi er blevet flere, men det klares endnu. Vi er p.t. 19 medarbejdere. Vi er fordel på tre dage. 

Ud over registrering af arkivalier i Arkibas, som er der også en del skrivearbejde bl.a. afskrivning fra lydbånd til brug for artikler, afskrivning af gamle dokumenter/beretninger, artikler til dagspressen.


Nyredigering og udvidelse af Greens notater er færdig. Den dækker optegnelser over ejendomme og ejere i Store Heddinge fra ca. 1600 og frem. Det store arbejde kan nu bruges på arkivet. Endvidere er Store Heddinges historie fra middelalderen op til

Som hjælp til registrering bliver nu alle dødsannoncer (Stevns) fra dagspressen og fra Statstidende noteret, så oplysningerne kan bruges når der skal indføres personoplysninger ved en registrering. For vi kan overholde databeskyttelsesloven (GDPR) er det bl.a. vigtigt at vi kender en persons dødsdato. GDPR lægger en dæmper på registreringsarbejdet og det vi må offentliggøre i Arkiv.dk, men der skulle være en opblødning på vej til landet arkiver.


Arkiv.dk har været i gang i 5 år, 600 lokalarkiver er med. Siden den startede har der været 12.9 millioner besøg – ca. 128 millioner sidevisninger, så det fortæller at hjemmesiden bliver meget flittigt brugt. Foruden arkivalier er der i Arkiv.dk 2,5 millioner billeder.

Vi har bidraget med 12.500 billeder. Vi kan se, at Arkiv.dk bliver brugt, da vi får mange henvendelser om materiale eller billeder, som er set på hjemmesiden.


Fremtiden:

Vi gør løbende tiltag til at arkivet er opdateret og aktiv udadtil.


Lørdag d. 4. april kl. 10-13 åbner vi en udstilling med det materiale vi har om/fra besættelsen for at marker 80 og 75 år. Herefter vil man kunne se materialet i åbningstiden mandag og onsdag indtil uge 20. - blev udsat p.g.a. corona til juli måned

Vi vil være tilstede ved ”Store Heddinge by Night” lige som sidste år. aflyst

Arkivernes dag lørdag d. 14. november. Tema ikke fastlagt endnu.


”Stevns før og nu 2020” udkommer i november


Vi planlagt en fotobog med billeder fra glasnegativer, som er blevet scannet i høj kvalitet. Negativerne stammer fra Oskar Johansen, Fotoforretning i Vestergade. Stevns Brands Fond har gjort det muligt at få negativerne scannet, og udgive en fotobog – TAK for denne hjælp.


Tak til medarbejderne for et godt samarbejde og medvirken til at arkivet er et godt sted at være.

Tak til Stevns Brands Fond for økonomisk støtte og for samarbejde med pressen.

- og tak for fremmøde og interesse for vort arbejde.


Erik Mouritzen, arkivleder


___________________________________________________________

Indkomne arkivalier fra foreninger:


Stevns planteskole

Stevns Turistforening

Barup Brugsforening

Rødvig og omegns erhvervsforening

Bjælkerup vandværk

Rødvig Handels- og håndværkerforening

Stevns Lokalradio

Bøgeskoven Fiskerihavn

Bankgalleriet, Rødvig

Harvig tærskeselskab

Højerup husholdningsforening

----------------

Falck stationen, Store Heddinge





Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Egestræde 14

4660 Store Heddinge

tlf. 56 50 36 54

adm@stevnslokalarkiv.dk


Åbent:

mandage kl. 15 - 20

onsdage kl. 10 - 12

lukket mellem jul og nytår

Arkivvejviser

find arkiver i Danmark

Du kan også finde lokalarkivet

på Facebook

Vi er stærkt igang med at indskrive lokaliteter og oplevelser i Historisk Atlas, som er en landsdækkende portal. Historisk Atlas indeholder en stor mængde oplysninger om steder og begivenheder, siden er værd at besøge.